 |
| FortConsult søger fire nye senior it-sikkerhedskonsulenter, som har erfaring med at udføre penetrationstest, og som brænder for at blive en del af Skandinaviens største og mest erfarne team af sikkerhedstestere. |
|
| |
| Sammen med resten af teamet får du på daglig basis mulighed for at prøve, om du kan bryde igennem sikkerhedsmekanismerne i nogle af Danmarks største og mest sikkerhedsorienterede virksomheder deriblandt mange finansielle virksomheder og banker, både i Danmark og i resten af Europa. |
|
| |
| Dit arbejde bliver understøttet af vores researchafdeling, markedets bedste værktøjer og vores egne, unikke angrebsmetodikker. Herudover har du stor frihed til at anvende din egen kreativitet til at finde nye sårbarheder eller nye måder at angribe på. |
| |
| Jobbet som senior it-sikkerhedskonsulent |
| Som senior it-sikkerhedskonsulent kommer du primært til at arbejde med penetrationstest af vores kunders it-systemer. Dit fokus vil være den manuelle og kreative del af test-processen, da vi benytter automatiserede test-værktøjer til den trivielle del. |
|
| |
| Vi tilrettelægger så vidt muligt jobindholdet efter din profil og de områder, du har lyst til at arbejde med. |
|
| |
Dine primære arbejdsopgaver:
- Sikkerhedstest af vores kunders internet-systemer, DMZ-systemer, interne servere og klienter, trådløse netværk og webapplikationer. Hver sikkerhedstest er forskellig og sammensættes ud fra vores kunders behov og vores egne testmetodikker, som dels består af test med en række automatiske værktøjer, dybdegående manuelle test og analyser, ude-af-drift-angreb (DoS) og test med insider-viden.
- Udarbejdelse af strukturerede rapporter, som dokumenterer testresultaterne.
- Fremlæggelse af rapporterne for vores kunder - over for både ledelse og teknikere.
- Diverse uvildig sikkerhedsrådgivning og sikkerhedsreview af vores kunders it-løsninger med udarbejdelse af konkluderende rapporter, som præsenteres for kunden.
- PCI-sikkerhedstjek af vores kunders finansielle systemer i henhold til PCI-standarden, som er defineret af kreditkortselskaberne.
- Holde dig 100 procent ajour med udviklingen på it-sikkerhedsfronten og videreformidle din viden og erfaringer til dine kolleger.
|
| |
| FortConsult tilbyder |
- En spændende hverdag med udfordrende opgaver, der kræver høj teknisk ekspertise
- Mulighed for at sparre dagligt med nogle af Danmarks dygtigste sikkerhedseksperter
- Et ungt arbejdsmiljø med erfarne og entusiastiske kolleger, der sætter en ære i at give kunderne en god service og markedets bedste kvalitet inden for it-sikkerhed
- Attraktive udviklingsmuligheder - både via intern træning og internationale kurser
- Et internationalt miljø og mulighed for at løse opgaver i udlandet
- En ubureaukratisk og fleksibel arbejdsplads med en god økonomi og stor frihed for den enkelte medarbejder
|
|
| |
| Læs mere om FortConsult som arbejdsplads her. |
| |
| Din profil |
| Vi lægger vægt på, at vores nye senior it-sikkerhedskonsulenter har flere års erfaring i at udføre penetrationstest, gerne suppleret med en bred erfaring inden for teknisk it-sikkerhed i øvrigt. |
|
| |
| Vi forventer, at du er ekspert inden for teknisk it-sikkerhed, hvor din viden fx kan være opnået fra stillinger som sikkerhedskonsulent eller netværksansvarlig. Herudover ser vi gerne, at du er certificeret som CISSP, SANS eller har en tilsvarende it-sikkerhedsuddannelse på dette niveau eller højere. |
|
| |
Du bør kunne identificere dig med følgende menneskelige egenskaber:
- Kvalitetsbevidst
- Kreativ og nytænkende
- Serviceminded med en høj grad af ansvarsfølelse og indlevelse i kundernes situationer
- God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt - også med ikke-teknikere
- Taler og skriver engelsk flydende
- Ihærdig team player
- Holder, hvad du lover
|
| |
| Ansøgning |
Send din ansøgning med CV pr. e-mail til job@fortconsult.net eller:
FortConsult A/S
Tranevej 16 -18
DK-2400 København NV
Att.: Lisbeth Inge Cardoso
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en e-mail til adm. direktør Ulf Munkedal på um@fortconsult.net eller ringe til ham på telefon 7020 7525. |