FortConsults sikkerhedskonsulent opnår guldcertificering i trådløs sikkerhed

FortConsult sørger løbende for at videreudvikle sin ekspertise inden for it-sikkerhed og opbygge kompetencer på nye, aktuelle områder. Et af vores fokusområder i øjeblikket er trådløs sikkerhed, og vi glæder os over, at en af vores sikkerhedseksperter har opnået en guldcertificering i trådløs sikkerhed.
 
Som et led i FortConsults satsning på nye teknologiske områder, hvoraf trådløs sikkerhed er et af dem, sørger vi for løbende at uddanne vores sikkerhedskonsulenter i de nyeste teknologier, inklusive hvordan man bedst sikrer dem. Ønsket om at være i front har senest resulteret i, at Warren Platt, der til daglig arbejder som sikkerhedskonsulent i FortConsult, har opnået en GAWN guldcertificering. GAWN står for GIAC Assessing Wireless Networks og er en GIAC-certificering.
 
En af verden bedste
Warren Platt er en af de seks, der ud af i alt 373 personer på verdensplan, har opnået guldcertificering inden for trådløs sikkerhed. Certificeringen består af to dele, hvor Warren opnåede en gennemsnitsscore på 90 %. Den første del er en online test, og på den baggrund blev Warren udvalgt som mentor og underviser af SANS Institute til deres kursus i trådløs sikkerhed. Den anden del er et white paper, som er blevet godkendt af SANS Institute.
 
På forkant med sikkerheden
Det white paper, som udløste guldcertificeringen, omhandler både eksisterende sikkerhedstrusler inden for trådløs sikkerhed så vel som nye sikkerhedstrusler, som er lige rundt om hjørnet. I takt med at virksomheder bliver bedre til at beskytte deres trådløse netværk, opstår der nemlig mere avancerede hackermetoder, og derfor er det vigtigt hele tiden at være på forkant og tage de allernyeste sikkerhedstrusler med i betragtning.
 
White paperet beskriver, hvordan man kan forebygge hackernes nye angrebsmetoder og dermed være på forkant med sikkerheden inden for trådløs sikkerhed. Warren, som til dagligt rådgiver og udfører sikkerhedstest for FortConsults kunder og har mere end 8 års erfaring inden for it-sikkerhed, understreger, at de nye angrebsmetoder, som hackerne bruger, ikke kun gælder på det trådløse område, men at de også kan benyttes til traditionelle angreb via internettet.
 
Hvis du vil vide mere
Hvis du er interesseret i at læse Warrens white paper: "Wireless at the hospital and the threats they face" kan du downloade det her. Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om trådløs sikkerhed i det hele taget, er du velkommen til at kontakte Warren Platt ved at skrive en mail til: wp@fortconsult.net
 
FortConsult
FortConsult er specialiseret i at svare på, om tekniske it-løsninger er sikre. Vores primære ydelser er uvildige sikkerhedstest og sikkerhedsvurderinger efter PCI-standarden. Læs mere her.